Sådan læser du ledelsesberetningen i et dansk regnskab

Ledelsesberetning og ledelsespåtegning: to ting du skal holde ad

Årsregnskabslovens § 2, stk. 1, kræver, at årsregnskabet suppleres med et eventuelt koncernregnskab, en ledelsesberetning for virksomheden og en eventuel koncern samt en ledelsespåtegning. Undtagelser følger af §§ 9 a, 18, 22, 78, 102 og 109.

Efter § 2, stk. 3, kaldes regnskaber, beretninger og påtegninger i stk. 1 og 2 under ét »årsrapport«. Et regnskab, der udelukkende udarbejdes til eget brug, er efter § 2, stk. 4, ikke en årsrapport. Tjek de relevante dele, før du læser indholdet.

Ledelsesberetningen er ledelsens egen forklaring i ord: hovedaktivitet, vigtige begivenheder i regnskabsåret, vurderingen af det økonomiske resultat og usikkerhedsfaktorer.

Årsregnskabsloven opdeler virksomheder i regnskabsklasserne A, B, C (mellem og stor) og D. Klasse A omfatter de mindste virksomheder, der som udgangspunkt ikke skal indsende årsrapport. Klasse D omfatter børsnoterede virksomheder og statsligt ejede selskaber.

Et ApS eller A/S er som minimum i klasse B. Virksomheden rykker op, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to af tre grænseværdier. Grænserne opgøres pr. balancedagen.

For klasse B kan ledelsesberetningen udgå, hvis hovedaktiviteten i stedet oplyses i en note. Mangler beretningen, er noten det sted, du skal læse. For klasse C og D er beretningen en fast del af årsrapporten.

Kravene til ledelsesberetningens indhold stiger med regnskabsklassen. Derfor er det første tjek, hvilken klasse årsrapporten hører til. Det afgør, hvilke afsnit der med rette kan mangle.

Ledelsespåtegningen er en del af årsrapporten. Den skal holdes ad fra ledelsesberetningen, og den indeholder ikke ledelsens forklaringer.

Find ledelsespåtegningen først, og læs derefter ledelsesberetningen. Påtegningen siger ikke, hvad der er sket, men er en selvstændig del af årsrapporten.

Årsregnskabslovens § 11 retter kravet mod regnskabet: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling.

Kontrollerede tal og regnskabsmæssige forudsætninger findes i regnskabet og noterne; beretningen skal forklare dem. Blander man de to, leder man efter tal i beretningen og efter ledelsens vurdering i noterne – og finder det forkerte begge steder.

Læs beretningen for ledelsens ord og noterne for de beløb, ordene bygger på. Kan en forklaring ikke følges til et tal i noterne, er den ikke efterprøvet.

Skal årsrapporten bruges skattemæssigt, er det en anden øvelse. Skatteforvaltningen oplyser i A.B.3.2.1.3.1 Almindelige krav til skattemæssigt årsregnskab, at det skattemæssige årsregnskab skal omfatte en resultatopgørelse, en balance og en specifikation af bevægelserne i virksomhedens egenkapital.

Erhvervsstyrelsen henviser til at kende forskel på årsregnskab, skatteregnskab og momsregnskab. Ledelsesberetningen hører til årsrapporten, ikke til skatteregnskabet.

Metoden har tre faste trin: hvad ledelsesberetningen skal indeholde, hvor kravene står, og hvordan ordene holdes op mod tallene i noterne. Hold trinnene ad, så ledelsens vurdering ikke blandes sammen med de beløb, den bygger på.

Fund at notere: en ledelsesberetning uden de relevante afsnit eller et regnskab, der kaldes årsrapport, uden at være det. Notér det, før du går videre.

Forside vs. bagside: Ledelsesberetning vs. ledelsespåtegning

Find de afsnit, Erhvervsstyrelsen kræver – og dem, der er frivillige

Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter samler reglerne om indsendelse, krav til indhold, frister og omgørelse og linker til lovgrundlaget: bekendtgørelsen af årsregnskabsloven (LBK nr 1057 af 23/09/2024), indsendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1054 af 31/05/2021) og bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer (BEK nr. 518 af 24/05/2024).

Vejledningen henviser også til bekendtgørelsen om delårsrapporter (BEK nr. 1089 af 31/05/2021) og revisorloven (LBK nr. 1219 af 31/08/2022).

Kravene står i årsregnskabsloven og i de bekendtgørelser, som Erhvervsstyrelsen henviser til. Slå dem op, før du læser en konkret beretning.

En ledelsesberetning skal generelt indeholde en beskrivelse af virksomhedens hovedaktivitet, oplysninger om vigtige begivenheder i regnskabsåret, og det skal fremgå, om det økonomiske resultat har levet op til forventningerne.

I børsnoterede og statslige aktieselskaber skal ledelsesberetningen også indeholde oplysninger om forventet udvikling, forskning og miljøforhold, såfremt det giver mening for virksomheden. Usikkerhedsfaktorer skal nævnes i alle regnskabsklasser.

Slå minimumskravene op først. Så ved du, hvilke afsnit der skal være til stede, og et manglende afsnit bliver et signal i stedet for en tilfældighed.

Erhvervsstyrelsens Virksomhedsguiden har et overblik over, hvad en årsrapport er, og hvad den skal indeholde. Brug den som overordnet tjekliste, før du læser den konkrete beretning.

Størrelsesgrænserne for klasse B (små) er balancesum under 55 mio. kr., nettoomsætning under 111 mio. kr. og under 50 ansatte. C (mellemstor) er under 195 mio. kr., under 391 mio. kr. og under 250 ansatte. C (stor) er over 195 mio. kr., over 391 mio. kr. og over 250 ansatte.

Grænserne opgøres pr. balancedagen. Klasse A og D er ikke omfattet af størrelsesgrænserne. Klasse A er ikke pligtig til at indsende årsrapport, mens klasse D omfatter børsnoterede og statsligt ejede selskaber.

Vejledningen oplyser samtidig, at stort set alle danske virksomheder skal indsende årsrapporten digitalt til Erhvervsstyrelsen. Overskrides fristen, risikerer den øverste ledelse en afgift og virksomheden i værste fald tvangsopløsning.

For klasse B kan ledelsesberetningen udgå ved at oplyse hovedaktiviteten i en note. Så i stedet for et tomt afsnit skal du lede efter noten. Findes den ikke, er der et fund.

Selvbetjening til regnskab findes på Virk: Regnskab Basis, Regnskab Special, ansøgning om undtagelse fra at indberette, ansøgning om pdf i stedet for XBRL, klage over afgift og anmeldelse af omlægning af regnskabsår.

Årsrapporter indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen og offentliggøres efter indsendelsesbekendtgørelsen. Frister og mulighed for omgørelse findes i Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter.

Efter § 2, stk. 2, kan årsrapporten tilføjes supplerende beretninger, jf. § 14. Det giver to kasser at læse i: lovpligtige oplysninger i ledelsesberetningen og supplerende beretninger, som virksomheden selv vælger.

Supplerende beretninger efter § 14 er frivillige. De kan give kontekst, men de kan ikke erstatte de lovpligtige afsnit.

De lovpligtige afsnit giver nogenlunde sammenlignelighed mellem virksomheder og år, fordi kravene er fælles. Supplerende beretninger er formidling, hvor emnevalg og dybde er ledelsens eget; spørg derfor også, hvad der er udeladt.

Begynd med indholdsfortegnelsen. Marker de overskrifter, der svarer til de temaer, du leder efter: hovedaktivitet, vigtige begivenheder i regnskabsåret, resultatvurdering og usikkerhedsfaktorer. Skriv ved hver, om den er en del af ledelsesberetningen eller en supplerende beretning.

Start med afsnitsoverskrifterne. Markér dem, der dækker hovedaktivitet, vigtige begivenheder i regnskabsåret, resultatvurdering og usikkerhedsfaktorer, og dem, der klart er ledelsens egne tilføjelser.

De nævnte temaer er tjekpunkter i denne metode, ikke en udtømmende liste over alt, hvad en ledelsesberetning kan indeholde. Minimumskravene findes i lovgrundlaget og i Erhvervsstyrelsens vejledning.

Et afsnit kan være navngivet som et lovpligtigt tema uden at indeholde et svar. Læs derfor efter indhold, ikke kun efter overskrift.

Brug Erhvervsstyrelsens vejledning og de nævnte bekendtgørelser som tjekliste, før du vurderer den enkelte beretning. Så bliver et manglende eller tomt afsnit et selvstændigt fund.

Notér til sidst, hvad du ikke kan finde: et fraværende eller indholdstomt afsnit er information i sig selv og viser, at ledelsen ikke har villet eller kunnet forholde sig skriftligt til emnet.

Fund at notere: et afsnit, der burde være der, et afsnit med overskrift men uden indhold, eller et supplerende afsnit, der ikke er markeret som frivilligt. Notér det som et selvstændigt fund.

Klasser i årsregnskabsloven: Krav til ledelsesberetning og hovedaktivitet

Regnskabsklasser B, C og D: Grænser og krav til ledelsesberetning

Væsentlige begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Hvis ledelsesberetningen har et afsnit om begivenheder efter balancedagen, handler det om forhold, der ligger efter regnskabsårets udgang. Læs det som en opfølgning på årets tal, ikke som en del af dem.

Begivenheder efter balancedagen falder uden for årets tal, men kan være afgørende for at forstå kapitalforhold, den fortsatte drift og grundlaget for næste års indtjening.

Hvis en beslutning er truffet efter balancedagen, kan den være omtalt i beretningen uden at indgå i årets tal. Følg den op: rører den ejerforhold, kapital, finansiering, aktivitet eller organisation, og er virkningen beskrevet med beløb i årsrapporten – eller kun i ord?

Tre spørgsmål afgør, om begivenheden ændrer billedet. Rører den den fortsatte drift – kapitalberedskab, likviditet eller kreditfaciliteter? Ændrer den grundlaget for næste års indtjening, eller er den en engangshændelse, der bør holdes ude af driftsindtjeningen? Er virkningen kvantificeret?

Spørg om begivenheden ændrer kapitalberedskab, likviditet, kreditfaciliteter eller grundlaget for næste års indtjening. Det afgør, om den skal ændre din vurdering.

Hvis begivenheden kun er beskrevet kvalitativt, men har regnskabsmæssige konsekvenser, så gå til noterne og til det følgende års rapportering for at se, hvordan den blev behandlet, da tallene skulle opgøres.

Læs afsnittet sammen med noterne om skøn, nedskrivninger og hensatte forpligtelser. Hvis beretningen omtaler en begivenhed med økonomisk virkning, skal virkningen kunne findes i tallene.

Hvis kun beslutningen er beskrevet, og intet beløb optræder, er begivenhedens effekt ikke opgjort. Følg den i næste års rapportering for at se, hvordan den blev behandlet.

Muligt fund: en begivenhed efter balancedagen uden beløb, uden vurdering af kapitalberedskab, likviditet eller kreditfaciliteter og uden betydning for næste års indtjening. Mangler kvantificeringen, er begivenhedens effekt ikke opgjort.

Krydslæs afsnittet med noterne om skøn, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, og med næste års rapportering, hvis begivenheden først slår igennem senere.

Hvis afsnittet findes, er det et af de temaer, du bør læse. For klasse B, hvor beretningen kan udgå, findes afsnittet ikke. Så må oplysninger om forhold efter balancedagen søges i noterne eller i supplerende beretninger. Findes de ikke, er de ikke oplyst.

Strategi, forretningsmodel og bæredygtighed

Erhvervsstyrelsen henviser på Virksomhedsguiden til læsning om lovkrav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Læs bæredygtighedsafsnittet med ét spørgsmål for øje: hvilke dele af forretningsmodellen bliver påvirket, og hvordan?

En brugbar beskrivelse skal navngive de produkter, markeder og aktiver, der er eksponeret, samt hvilke led af værdikæden der berøres, hvilken retning påvirkningen går i, og over hvilken tidshorisont den ventes at slå igennem.

Et afsnit, der nævner mål og aktiviteter uden at navngive eksponerede produkter, markeder, aktiver og værdikædeled, kan ikke bruges til at vurdere påvirkningen.

En opregning af aktiviteter – certificeringer, projekter, mål – uden kobling til de linjer i regnskabet, hvor påvirkningen ville vise sig, giver ikke grundlag for at vurdere noget, hverken positivt eller negativt.

Hold beskrivelsen op mod tallene. Kræver strategien investeringer, skal de over tid ses i anlægsaktiverne og i noterne om investeringer og afskrivninger.

Krydslæs strategiafsnittet med noterne om anlægsaktiver, investeringer, afskrivninger, nedskrivninger og omsætning. Det er dér, strategien ville vise sig som tal.

Er et bæredygtighedsforhold en risiko for aktiverne, så kig på nedskrivninger og hensatte forpligtelser. Bygger målene på salgsvolumen, så sammenlign med udviklingen i omsætningen.

Hvis bæredygtighed beskrives som en risiko for aktiverne, så se efter nedskrivninger og hensatte forpligtelser. Hvis den beskrives som en vækstplan, så se efter omsætningen.

Hvis teksten annoncerer en kursændring, mens intet tal i regnskabet bevæger sig, er beskrivelsen ikke forpligtende for den måde, selskabet regnskabsfører på.

Manglende elementer: navne på produkter, markeder, aktiver og værdikædeled, en retning for påvirkningen og en tidshorisont. Uden dem kan afsnittet ikke bruges til at vurdere påvirkningen.

Krydslæs strategien med noterne om anlægsaktiver, investeringer, afskrivninger, nedskrivninger og omsætning. Hvis intet tal bevæger sig, er kursændringen ikke forpligtende i regnskabet.

Udgår ledelsesberetningen i klasse B, er der heller ikke et strategiafsnit at læse. Så må oplysningerne søges i noterne eller i supplerende beretninger. Findes de ikke, er der et fund.

Krydslæs beretningen med noterne om skøn og dagsværdi

Ledelsesberetningen er ikke omfattet af revisionspligt. Revisoren læser den, men uden at erklæringen dækker hvert ord. Det er derfor, noterne er den kontrol, læseren selv må lave.

Beretningen er skrevet i ord; noterne indeholder de forudsætninger, ordene bygger på. Investeringsejendomme målt til dagsværdi er det klassiske danske eksempel.

For investeringsejendomme målt til dagsværdi bør regnskabsbrugeren kunne forstå, hvordan selskabet er kommet frem til den fastsatte dagsværdi. Relevante oplysninger er afkast, dagsværdi ultimo og dagsværdi pr. m².

Brug dem som facit: står afkastkravet, dagsværdien ved årets udgang og værdien pr. kvadratmeter der, kan du efterprøve beretningens forklaring i stedet for at tage den for gode varer.

Lav en liste over de skøn, noterne oplyser om – dagsværdier, nedskrivningstests, hensatte forpligtelser, udskudte skatter, afskrivningsperioder – og find sætningen i beretningen, der forklarer bevægelsen i hvert af dem.

Vælg de tre største skøn i noterne. Find den sætning i beretningen, der forklarer hvert skøn, og skriv beløbet ved siden af. Hvis der ikke er en sætning, er forklaringen mangelfuld.

Noterne binder beretningens ord til tal. Derfor er det ikke nok at læse beretningen alene, når resultatet afhænger af dagsværdier, nedskrivningstests eller hensatte forpligtelser.

Hvis beretningen forklarer resultatet med markedsudviklingen, mens noten viser, at dagsværdien er flyttet, fordi afkastkravet er ændret, er det to forskellige forklaringer på samme beløb. Noten binder forudsætningen til tallet.

Udgør dagsværdireguleringer en stor del af resultatet, er indtjeningen ikke-likvid og afhængig af forudsætninger, som ledelsen selv fastsætter.

Spørg derfor, hvordan egenkapitalen og grundlaget for udbytte ser ud, hvis forudsætningerne strammes, og om noten kvantificerer følsomheden ved fx et ændret afkastkrav.

Når noten oplyser afkast, dagsværdi ultimo og dagsværdi pr. m², kan du efterprøve beretningens forklaring. Når følsomheden ikke er oplyst, må du behandle indtjeningen som usikker.

Mangler følsomhedsoplysningen, kan du ikke måle risikoens størrelse. Behandl derfor indtjeningen som usikker snarere end som realiseret.

Metodens tredje trin er at holde ordene op mod tallene i noterne. Vælg de tre største skøn, find sætningen i beretningen, der forklarer hvert skøn, og skriv beløbet ved siden af.

Savnede oplysninger: afkastkrav, dagsværdi ultimo, dagsværdi pr. m² eller følsomhedsoplysning. Mangler de, kan du ikke efterprøve forklaringen eller måle risikoens størrelse.

Hvad betyder det for din beslutning?

Skal du vurdere kreditværdighed, er likviditet, forpligtelser og kapitalberedskab afgørende. Overvejer du at investere, er indtjeningens kvalitet og følsomhed over for skøn afgørende. Er du leverandør eller samarbejdspartner, er den fortsatte drift afgørende.

Tjek først: Ligger ledelsesberetningen og ledelsespåtegningen hver for sig? Er de relevante temaer – hovedaktivitet, vigtige begivenheder i regnskabsåret, resultatvurdering og usikkerhedsfaktorer – til stede?

Tjek derefter: Er supplerende beretninger markeret som frivillige? Er hvert skøn i noterne koblet til en sætning i beretningen? Er dagsværdi, afkast og følsomhed oplyst, hvor det er relevant?

Tjek til sidst: Hvis beretningen omtaler begivenheder efter balancedagen, er de så kvantificeret, hvis de har økonomisk virkning? Ændrer de kapitalberedskab, likviditet, kreditfaciliteter eller grundlaget for næste års indtjening?

Tjek: Hvilken regnskabsklasse er årsrapporten i? For klasse B kan ledelsesberetningen udgå, hvis hovedaktiviteten står i en note. Findes noten ikke, er der et fund.

Tjek: Er hovedaktivitet, vigtige begivenheder i regnskabsåret og vurderingen af resultatet oplyst? Er usikkerhedsfaktorer nævnt? Er forventet udvikling, forskning og miljøforhold beskrevet, hvis selskabet er børsnoteret eller statsligt?

Beslutningsregel: Skal du vurdere kreditværdighed, læs likviditet, forpligtelser og kapitalberedskab. Skal du investere, læs indtjeningens kvalitet og følsomhed over for skøn. Er du leverandør eller samarbejdspartner, læs den fortsatte drift.

Efter læsningen: Skriv ned, hvad du savnede. Manglende afsnit, manglende beløb og manglende kobling mellem ord og tal er selvstændige fund.

Brug de tre trin: hvad beretningen skal indeholde, hvor kravene står, og hvordan ordene holdes op mod noterne. Så bliver læsningen en metode og ikke et referat.

De tre trin er: hvad beretningen skal indeholde, hvor kravene står, og hvordan ordene holdes op mod noterne. Trin 1 er nu en liste: hovedaktivitet, vigtige begivenheder i regnskabsåret, resultatvurdering, usikkerhedsfaktorer og for de børsnoterede også forventet udvikling, forskning og miljøforhold.

Tre trin til korrekt læsning af ledelsesberetning