Sådan læser du regnskabstal i en virksomhedsprofil

Hvad regnskabstal i en virksomhedsprofil kan fortælle

En virksomhedsprofil bygger normalt på tal fra årsrapporten: omsætning, driftsresultat, årets resultat, balancesum, egenkapital, varebeholdninger, tilgodehavender hos kunder og gæld til leverandører. Nøgletal beskrives her som målinger af virksomhedens økonomiske sundhed og performance med udgangspunkt i regnskabsdata (onemoneyway.com).

Tallene kan læses i tre grupper: indtjening (hvor meget driften tjener), kapitalbinding (hvor meget kapital der er bundet i den daglige drift) og finansiering (hvor solidt driften er finansieret via egenkapital og gæld). De hænger sammen — øget omsætning kan løfte både indtjening og kapitalbinding.

Et enkelt regnskabsår er et svagt signal. Tallene bliver fortolkbare gennem udvikling over flere år og sammenligning med andre virksomheder i samme branche. Se derfor flere års tal i samme opstilling, før du konkluderer.

Fra rå regnskabstal til nøgletal

Et nøgletal er en brøk eller et forhold mellem mindst to tal fra regnskabet. Omsætningen alene siger ikke meget om effektiviteten; sat i forhold til driftsresultatet viser den, hvor meget der bliver tilbage af hver omsat krone. Et varelager siger heller ikke noget i sig selv, men målt mod omsætningen viser det, hvor hurtigt lageret skiftes ud.

I artiklen »10 nøgletal, der gør dig i stand til at udvikle din virksomhed« opregner PwC blandt andet afkastningsgrad, overskudsgrad, egenkapitalens forrentning samt debitor-, kreditor- og varelageromsætningshastighed. De nøgletal indgår typisk også i en virksomhedsprofil.

To virksomheder med samme overskud i kroner kan være vidt forskellige: Den ene omsætter for et lille beløb med høj avance, den anden for et stort beløb med lav avance. Nøgletallene gør dem sammenlignelige, fordi de normaliserer for størrelse.

Tre forhold afgør, om sammenligningen holder: Nøgletallene skal være beregnet efter samme definition hver gang, dække samme periode og samme regnskabspraksis samt bygge på gennemsnitstal frem for ultimobalancer, når der er tale om hastigheder og forrentning. Ændrer virksomheden regnskabspraksis — fx i værdiansættelsen af varelager eller tilgodehavender — flytter nøgletallene sig, uden at driften er ændret.

Centrale nøgletal i virksomhedsprofilen

Fordele og ulemper ved at bruge nøgletal

Sådan læser du lønsomheden: overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning

Overskudsgraden sætter driftsresultatet i forhold til omsætningen og viser, hvor stor en procentdel af omsætningen der bliver til driftsresultat. ehhs.dk fremhæver overskudsgraden som et brugbart nøgletal, når man vil forbedre driftsresultatet. Den er det mest direkte mål for, hvordan priser og driftsomkostninger spiller sammen.

Afkastningsgraden sætter driftsresultatet i forhold til de samlede aktiver og viser, hvor meget afkast aktiverne kaster af sig, uanset finansieringen. PwC opregner den blandt sine centrale nøgletal. Egenkapitalens forrentning sætter årets resultat i forhold til egenkapitalen og viser, hvad der skabes til ejerne — også den fremhæver PwC.

Forskellen mellem de tre er finansieringen. Overskudsgraden ser kun på driften; afkastningsgraden måler driften mod hele aktivmassen; egenkapitalens forrentning måler resultatet efter finansielle poster mod ejernes kapital. Derfor kan en virksomhed have pæn overskudsgrad og svag egenkapitalens forrentning, hvis gælden er stor, mens en anden kan have høj afkastningsgrad, men en overskudsgrad, der er faldet over flere år.

Læs dem i rækkefølge: Stiger overskudsgraden, bliver driften bedre. Stiger overskudsgraden, men falder afkastningsgraden, vokser aktivmassen hurtigere end indtjeningen — typisk fordi der er bygget lager, anlæg eller debitorer op. Sammenlign altid niveauet med virksomhedens egen historik og med branchen; en høj overskudsgrad i én branche kan ligge under niveauet i en anden.

Udvikling over tid: Følg nøgletal gennem flere år

Sådan læser du kapitalbindingen: debitor-, kreditor- og varelageromsætningshastighed

Debitoromsætningshastigheden = omsætning divideret med gennemsnitlige tilgodehavender fra kunder. Kreditoromsætningshastigheden = varekøb divideret med gennemsnitlig gæld til leverandører. Varelageromsætningshastigheden = vareforbrug divideret med gennemsnitligt varelager. Alle tre nævnes blandt de nøgletal, PwC opregner.

Regn hastigheden om til dage: 365 divideret med omsætningshastigheden. Debitorernes omløbstid viser, hvor længe kunderne i gennemsnit er om at betale; kreditorernes omløbstid viser, hvor hurtigt virksomheden selv betaler; varelagerets omløbstid viser, hvor længe en vare ligger på lager. Læg tallene sammen som varelager plus debitorer minus kreditorer, og du får det antal dage, hvor der ligger kapital bundet i driften, uden at leverandørerne finansierer den.

Fortolkningen er retningsbestemt: Faldende debitoromsætningshastighed (flere debitorer i forhold til salget) betyder, at kunderne betaler langsommere, og at der skal finansieres mere mellem salg og betaling — det ses direkte som øget træk på kassekredit eller faktoring. Faldende varelageromsætningshastighed betyder varer, der ligger længere, med risiko for kurstab og binding. Stigende kreditoromsætningshastighed betyder, at virksomheden betaler hurtigere, hvilket forkorter den tid, leverandørerne finansierer driften.

Brug gennemsnitstal for perioden (primo plus ultimo divideret med to) for debitorer, kreditorer og varelager. Ellers måler du balancen på en enkelt dag — ofte en dato valgt efter lukkerutiner — frem for årets reelle aktivitet.

Lønsomhed, vækst og finansiel risiko: tre blikke på samme regnskab

FSR's nøgletalsundersøgelse behandler lønsomhed, vækst og finansiel risiko og bruger gennemgående nøgletal til at belyse finansiel risiko blandt danske virksomheder. Opdelingen er hensigtsmæssig, fordi de tre blikke besvarer tre forskellige spørgsmål ud fra samme regnskab.

Indtjening besvares med overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning: Tjener virksomheden nok på driften, og giver aktivmassen og ejernes kapital et rimeligt afkast?

Vækst besvares ved at følge omsætningens, resultatets og egenkapitalens udvikling over flere år. Egenkapitalen vokser, når overskud lægges tilbage; derfor er en egenkapital, der ikke følger resultatet, et signal om udbytte eller underskud.

Finansiel risiko besvares med egenkapitalens andel af balancen, gældens størrelse i forhold til egenkapitalen og likviditetens sammensætning, suppleret med kapitalbindingen. Her mødes de tre blikke: En virksomhed kan vise fin vækst i omsætningen og samtidig stigende finansiel risiko, hvis væksten er betalt med gæld og kapital bundet i debitorer og lager.

Sammenligning af nøgletal: Lønsomhed, kapitalbinding og finansiel risiko

Sådan bruger du tallene til en samlet vurdering af virksomheden

Arbejd i fast rækkefølge frem for at læse enkelttal: Først om virksomheden har overskud på driften, og hvordan overskudsgraden har udviklet sig. Dernæst om afkastningsgraden ligger på niveau med eller over branchens udvikling, og om egenkapitalens forrentning er steget eller faldet. Til sidst om væksten er finansieret af egen indtjening, af gæld eller af længere betalingsbetingelser.

Kombinationerne siger mere end enkelttal. Stigende omsætning med faldende overskudsgrad og stigende debitorer betyder ofte, at der er solgt mere på blødere vilkår og med mere kapital bundet — fremgang i toppen og pres i bunden. Uændret overskudsgrad med høj varelageromsætningshastighed og kort debitoromløbstid betyder derimod, at kapitalen frigøres hurtigt i driften, og at finansieringsbehovet er lavt. Stigende omsætning, stigende varelager og stigende gæld i samme periode peger på, at væksten er finansieret af fremmedkapital.

Før du konkluderer, bør du kontrollere tre ting i virksomhedsprofilen: at tallene dækker samme periode og samme regnskabspraksis, at enkeltposter i året ikke forvrænger resultatet, og at virksomheden er sammenlignet med virksomheder af nogenlunde samme størrelse og regnskabsaflæggelsesform. Små virksomheder aflægger ikke nødvendigvis regnskab efter samme regelsæt som store, og det ændrer, hvor meget noterne kan bære.

Sæt til sidst en grænse for, hvornår du vil reagere: et fald i overskudsgraden over to år, en debitoromløbstid, der vokser ud over det aftalte, eller en egenkapitalandel, der falder år for år. Grænsen skal fastsættes på forhånd, så vurderingen ikke afhænger af, hvordan året ellers føles.

Sådan læser du regnskabstal: Trin-for-trin

Kontrolpunkter før konklusion

Fra læsning til handling: hvad du kan bruge tallene til

Overskudsgraden er et brugbart nøgletal, når du vil forbedre driftsresultatet (ehhs.dk). Her giver indsatsen ofte umiddelbart resultat: Gennemgå prisliste, rabatstruktur og de største driftsomkostningsposter, og mål effekten i overskudsgraden år for år.

Er kapitalbindingen problemet, er indsatserne lige så konkrete: En voksende debitoromløbstid imødegås med betalingsbetingelser, fakturering umiddelbart ved levering og en fast rykkerprocedure. En faldende varelageromsætningshastighed imødegås ved at skære i langsomt omsættelige varer og i antallet af varenumre. En kort kreditoromløbstid giver incitament til at forhandle betalingsbetingelser med leverandørerne, så driften i højere grad finansieres af leverandørkreditten.

Vælg ét eller to nøgletal som styringsmål frem for alle på én gang, og følg dem kvartalsvis i en tidsserie med samme definition. Målene skal kunne aflæses af de samme tal, du allerede får i regnskabet og månedsrapporteringen, så opfølgningen ikke kræver et selvstændigt rapporteringssystem. Nøgletallene skal pege på en handling, ikke blot konstatere et niveau.