Selskabsformerne ApS, A/S og I/S: ejeransvar, hæftelse og kaution

Hvad selskabsformen betyder for din økonomiske risiko

Selskabsformen afgør, hvor langt kreditorerne kan nå ind i din private økonomi. I et kapitalselskab som ApS eller A/S er selskab og ejere som udgangspunkt adskilte. Det får mange iværksættere til at vælge selskabsform frem for enkeltmandsvirksomhed, hvor der ikke står et selskab mellem dig og kreditorerne.

ApS og A/S adskiller sig ikke på den grundlæggende hæftelse, men på kapitalkrav, ledelsesstruktur og krav til revision og offentliggørelse. Rammerne afgør, hvor meget kapital der bindes, hvor tung administrationen er, og hvordan du kan involvere andre ejere og investorer.

Din reelle økonomiske risiko som ejer afhænger mere af, om du kautionerer personligt, end af om du vælger ApS eller A/S.

Valget står ikke kun mellem ApS og A/S. I et interessentskab (I/S) hæfter ejerne solidarisk og personligt for al selskabets gæld. Det er en anden risiko end i kapitalselskaber, hvor ejerne kun hæfter med den indskudte kapital.

En enkeltmandsvirksomhed anses ikke for at være en juridisk person. Den kan derfor ikke være stifter af et ApS eller A/S.

Begrænset hæftelse i ApS og A/S – hvad dækker den, og hvad dækker den ikke?

Et ApS og et A/S er selvstændige juridiske enheder. Selskabet er skyldner over for leverandører, bank og det offentlige, og selskabets formue dækker selskabets forpligtelser.

Ejernes hæftelse er begrænset til den indskudte kapital. Går selskabet konkurs, kan kreditorerne som udgangspunkt ikke række ud efter ejerens private formue; bolig, opsparing og frie midler står uden for selskabets gæld.

Begrænsningen er en grundregel, ikke en garanti. Den omfatter selskabets gæld, ikke gæld du selv har stiftet, selv om lånet blev brugt til at finansiere selskabet.

Den kan tilsidesættes ved aftale: Underskriver du en kautionserklæring, hæfter du personligt for det beløb, erklæringen dækker. Selskabets forhold reguleres først og fremmest af selskabsloven og derefter af stiftelsesdokumentet og vedtægterne, som ikke må stride mod ufravigelige bestemmelser i selskabsloven.

Læs derfor aftalegrundlaget – ikke kun hæftelsesgrundreglen – hvis du vil vide, hvor din risiko reelt ender. Hold to regnestykker adskilt: hvad selskabet skylder, og hvad du personligt har skrevet under på.

Det første er begrænset til indskuddet. Det andet er ikke begrænset på samme måde og består, selv om selskabet lukker.

Begrænset hæftelse gælder kapitalselskaber som ApS og A/S. I et interessentskab (I/S) er hæftelsen ikke begrænset på samme måde: Ejere hæfter solidarisk og personligt for al selskabets gæld.

Reglerne om stiftelse af ApS og A/S findes i selskabslovens kapitel 3. Erhvervsstyrelsen vejleder om stiftelsen.

ApS: Enkel ejerstruktur og begrænset ansvar med lav kapitalindsats

Et ApS kan have én eller flere ejere, der hver ejer anparter. Stemmeret og indflydelse følger ejerens andel af anparterne.

Ejerstrukturen er typisk enkel og passer til mindre og familiedrevne virksomheder med overskuelig ejerkreds. Beslutningsvejene behøver ikke gå gennem en formel ledelsesstruktur.

Kapitalkravet er mindst 20.000 kr. i startkapital. Indskuddet kan være kontanter eller værdier, der har økonomisk værdi for virksomheden.

ApS har mindre strenge krav til revision og rapportering end A/S. Formen er derfor lettere og billigere at administrere, hvilket er vigtigt for nystartede og mindre virksomheder, der vil holde omkostningerne nede.

Hæftelsen følger samme begrænsede hæftelse som ovenfor. Ved stiftelsen skal selskabet registreres på Virk, der skal udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter, og selskabet skal oprette en ejerbog.

En ejeraftale kan udarbejdes, men er ikke et krav. Stiftere skal være mindst 18 år, ikke være umyndiggjorte eller under værgemål og ikke være under rekonstruktion eller konkurs.

Erhvervsstyrelsen vejleder om stiftelse af ApS og A/S. Stiftelsesreglerne for begge former findes i selskabslovens kapitel 3.

Steg-for-steg: Stiftelse af ApS og A/S

A/S: Begrænset ansvar med formel ledelse og højere kapitalkrav

Et A/S ejes af aktionærer, der hver ejer en andel gennem deres aktier. Selskabet kan være eneejet eller have flere aktionærer, men strukturen er mere kompleks end i et ApS.

Et A/S skal have bestyrelse og direktion, så styringsstrukturen er mere formel. Det gør formen velegnet til større virksomheder, som ofte har flere ejere og en bredere ejerkreds.

Kapitalkravet er mindst 400.000 kr. Kapitalen kan indskydes som kontanter eller aktiver, der har værdi for virksomheden.

A/S er underlagt mere omfattende krav til revision og offentliggørelse af årsregnskaber end ApS. Det kræver flere ressourcer til administration.

Til gengæld har et A/S bedre muligheder for at skaffe kapital, fordi det kan udstede aktier til offentligheden. Det gør det lettere at tiltrække investorer og rejse større beløb til ekspansion og udvikling.

Aktierne kan handles på børsen, hvilket giver likviditet. Aktionærernes hæftelse følger samme begrænsning som ovenfor.

ApS eller A/S: Hvad betyder forskellene for ejeransvaret?

Forskellene mellem ApS og A/S ligger ikke i hæftelsesgrundreglen, men i rammerne omkring selskabet. Selskabslovens stiftelsesregler gælder som udgangspunkt for begge, men på en række punkter stilles der yderligere krav til aktieselskaber.

Det gælder kapitalkrav, ledelsesstruktur og rapporteringsbyrde. De konkrete krav står i afsnittene om ApS og A/S ovenfor.

Forskellene ændrer ikke den begrænsede hæftelse, men rammerne omkring selskabet og dermed, hvad du kan og skal.

Skal virksomheden rejse kapital fra en bredere ejerkreds eller udstede aktier til offentligheden, er A/S’et den form, der giver adgang. Skal ejerkredsen være lille, beslutningsvejene korte og kapitalbehovet begrænset, er ApS’et det lettere valg.

Det er også almindeligt at starte med et ApS og senere omdanne til et A/S, når virksomheden vokser. For ejeransvaret betyder valget først og fremmest noget, hvis du må trække ekstern finansiering ind.

Det er typisk der, kautionskravet dukker op. Og det er kautionsaftalen, ikke selskabsformen, der afgør, om du hæfter med din private økonomi.

I/S er ikke et kapitalselskab. I et I/S hæfter ejerne solidarisk og personligt for al selskabets gæld. Det adskiller sig fra ApS og A/S, hvor ejerne kun hæfter med den indskudte kapital.

Selskabslovens kapitel 3 indeholder stiftelsesreglerne for ApS og A/S. Erhvervsstyrelsen vejleder om disse regler.

Sammenligning af ApS, A/S og I/S: Hæftelse, kapital og administration

Når den begrænsede hæftelse ikke er nok: Personlig kaution

Personlig kaution på et erhvervslån betyder, at du som privatperson hæfter for selskabets gæld med din egen økonomi. Går selskabet konkurs, forsvinder gælden ikke – den følger med hjem.

Kaution for dit eget selskab følger andre regler end privat kaution. Du er ikke omfattet af de beskyttelsesregler, der gælder kautionister uden for erhvervsforhold.

Danmark har ingen samlet kautionslov. Reglerne findes i flere love, og resten følger af kautionsaftalen og almindelige aftaleretlige principper. Praktisk betyder det, at det, der står i papiret, er det, der gælder.

Fire vilkår bestemmer størrelsen af din forpligtelse. Kautionsformen afgør, om långiveren kan gå direkte til dig eller først skal dokumentere, at selskabet ikke kan betale – altså om der er simpel kaution eller selvskyldnerkaution.

Beløbet afgør, om du hæfter for et fast maksimum eller for hele gælden med renter og omkostninger. Omfanget afgør, om kautionen dækker det ene lån eller ethvert krav, långiveren måtte få mod selskabet.

Tiden afgør, om kautionen ophører af sig selv, eller om den løber, indtil den bliver opsagt.

Kautionen overlever selskabets gældssanering: En gældssaneringskendelse ændrer ikke långiverens rettigheder mod kautionister og andre, der hæfter sammen med skyldneren. Kravet mod dig forældes heller ikke før kravet mod selskabet.

Højesteret fastslog i august 2024, at fristen over for en selvskyldnerkautionist tidligst begynder, når långiveren har et aktuelt, uopfyldt krav mod selskabet. Er I flere kautionister, hæfter hver af jer for hele beløbet, medmindre I aftaler andet med långiveren.

Et konkret eksempel på, hvad det kan betyde i kroner, er en klagesag, hvor klageren oplyste, at han havde indfriet selskabets bankgæld på 700.000 kr., som han hæftede personligt for.

Sådan vælger du selskabsform med blik på ansvar og hæftelse

Vælg ApS, hvis du vil have en enkel kapitalselskabsform med lav kapitalindsats og simpel ejerkreds. Den passer til mindre og familiedrevne virksomheder, hvor administrationsomkostningerne skal holdes nede.

Overvej A/S, hvis virksomheden skal vokse, tiltrække investorer eller have en mere formel ledelse. Det giver adgang til at udstede aktier til offentligheden og dermed rejse kapital fra en bredere ejerkreds.

Vær opmærksom på, at formen stiller højere krav til kapital, ledelse og rapportering.

Uanset valget er det kautionsaftalen og de øvrige aftalevilkår, der afgør din reelle risiko.

Før du skriver under, bør du afklare: Er det simpel kaution eller selvskyldnerkaution? Hvad er det højeste beløb, du kan komme til at betale? Dækker kautionen kun dette lån eller også fremtidige kreditter? Hvornår ophører den, og hvordan bekræftes det?

Vælg ikke I/S, hvis du vil undgå personlig hæftelse. I et I/S hæfter ejerne solidarisk og personligt for al selskabets gæld.

ApS og A/S er kapitalselskaber. Her er ejernes hæftelse begrænset til den indskudte kapital.

Forslag og modargumenter ved valg af selskabsform

Checkliste før du vælger selskabsform