Sådan sammenligner du virksomheder på nøgletal

Hvad nøgletal kan – og ikke kan – når du sammenligner virksomheder

Et nøgletal viser sammenhængen mellem to eller flere økonomiske størrelser, fx overskud og omsætning, gæld og egenkapital eller aktiver og indtjeningsevne. Omregner du regnskabstal til procenter eller ratioer, får du et mere retvisende grundlag for at vurdere, om virksomheden trives, og om økonomien bevæger sig i den rigtige retning (Collectia). Tallene bag nøgletallene kommer primært fra resultatopgørelsen og balancen (Pleo).

Omregningen er nødvendig, fordi virksomheder har forskellige størrelser, omkostningsstrukturer og forretningsmodeller. Rå regnskabstal er derfor sjældent nok; nøgletal gør tallene sammenlignelige og meningsfulde (Collectia). To virksomheder med samme overskud i kroner kan have vidt forskellig omsætning og kapitalbinding bag resultatet.

Begrænsningen ligger i sammenligningen. En direkte sammenligning kan være vanskelig (Dinero). Et nøgletal belyser kun én sammenhæng ad gangen: overskudsgraden viser indtjeningen fra driften (Collectia), men intet om finansieringen.

Fordeler og ulemper ved at bruge nøgletal til virksomheds sammenligning

Vælg nøgletal ud fra det, du vil undersøge

Start med spørgsmålet, du vil besvare, og vælg et lille sæt nøgletal inden for indtjeningsevne, soliditet, likviditet og effektivitet. Til indtjeningsevnen fremhæves især afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens forrentning (Dinero).

Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen der bliver driftsoverskud (Collectia); den er relevant, når du vil se, om omsætningen også giver penge i bund. Afkastningsgraden viser, hvor effektivt virksomheden skaber overskud af den samlede investerede kapital (Collectia). Egenkapitalens forrentning viser, hvor meget afkast ejerne får af deres investerede kapital (Collectia), altså hvordan den indskudte kapital forrentes (Dinero).

Soliditetsgraden viser, hvor stor en del af aktiverne der er finansieret med egenkapital (Collectia), og hvor meget af aktivmassen der hviler på gæld. Likviditetsgraden måler, om virksomheden kan betale sine kortfristede forpligtelser (Collectia), og er relevant, når betalingsevnen på kort sigt er spørgsmålet. Dækningsgrad er sammen med overskudsgrad og afkastningsgrad fremhævet af Virksomhedsguiden som et af de tre vigtige nøgletal for virksomhedens evne til at tjene penge; guiden anbefaler at kontrollere, om de tre nøgletal svarer til de finansielle mål, man har sat sig.

Sådan sikrer du et retvisende sammenligningsgrundlag

Vælg virksomheder i samme branche og med nogenlunde samme forretningsmodel og størrelse, og brug samme regnskabsperiode og opgørelsesmetode for alle. Branchekravet er ikke en formalitet: brancheforskelle gør direkte sammenligning vanskelig, så sammenlign med en virksomhed, der mere eller mindre er identisk med din (Dinero). Også forskelle i størrelse, omkostningsstruktur og forretningsmodel påvirker, hvad tallene kan bære (Collectia).

Har virksomheden mange år bag sig, kan du lettere bruge den som sammenligningsgrundlag år for år og holde analyseresultatet op mod tidligere år (Dinero). Det giver en sammenligning uden branchestøj, men siger intet om, hvor du står i forhold til konkurrenterne. Periodekravet gælder begge veje: sammenlign år med år, og vær opmærksom på, at en regnskabsperiode, der ikke dækker et helt normalår, gør tallene sværere at stille direkte op mod hinanden.

Find tallene i regnskabet og beregn ensartet

Nøgletal beregnes ud fra oplysninger i regnskabet – primært resultatopgørelsen og balancen (Pleo) – og der findes faste formler for udregningen (Pleo). Afkastningsgrad = resultat før renter × 100 / samlede aktiver, soliditetsgrad = egenkapital × 100 / samlede aktiver, likviditetsgrad = omsætningsaktiver × 100 / kortfristet gæld, og egenkapitalens forrentning = årets resultat × 100 / egenkapital (Collectia).

Brug samme formel for alle virksomheder i sammenligningen. Afkastningsgrad defineres fx med resultat før renter i tælleren (Collectia); regnes to virksomheder efter hver sin definition, måler du ikke det samme. Skriv derfor formlerne ned, før du indsamler tal, og hold tæller, nævner og periode fast gennem hele analysen.

Du behøver ikke kun bruge dine egne tal. Offentligt tilgængelige regnskabsdata fra danske virksomheder kan bruges som datagrundlag. Dansk Industris regnskabsværktøj bygger på offentligt tilgængelige regnskabsdata fra danske virksomheder, bearbejdet med afsæt i data fra Lasso X, og er gratis for medlemmer af Dansk Industri (DI). Kreditplatformen Qatchr beregner også automatisk en lang række nøgletal ud fra offentlige regnskabsdata (Collectia), og Dinero oplyser, at deres virtuelle CFO sammenholder nøgletal med andre firmaer i samme branche (Dinero).

Sammenlign både historisk og med branchen

En god analyse kombinerer to perspektiver: udviklingen i virksomhedens egne nøgletal over tid og en sammenligning med relevante konkurrenter eller branchegennemsnit. Sammenligner du overskudsgraden med tidligere resultater, får du et godt overblik over udviklingen i din virksomhed. Over tid kan du sammenligne tallene fra et givet område for at se, om de udvikler sig positivt eller negativt, og reagere, hvis udviklingen er negativ (Dinero).

Det andet perspektiv er branchen. Mange virksomheder har et regnskab, der viser den interne udvikling i nøgletallene, men det er sværere at sammenligne med andre virksomheder og vurdere, hvordan tallene står i forhold til resten af branchen – og dermed overse styrker og svagheder (DI).

Brug de to perspektiver sammen. Forbedres din egen overskudsgrad år for år, mens branchen forbedres hurtigere, er den relative position svækket, selv om pilen peger opad. Interne tidsserier viser retningen; sammenligningen med lignende virksomheder viser niveauet.

Læs nøgletallene som en samlet historie

Et enkelt nøgletal siger sjældent nok alene. Nøgletal bruges til at forstå en virksomheds økonomiske styrke, risiko og udvikling over tid (Collectia), og tilsammen tegner nøgletal fra de forskellige økonomiske områder et helhedsbillede af den økonomiske situation (Dinero).

Kombiner derfor indtjening, soliditet og likviditet. En høj overskudsgrad med lav soliditetsgrad fortæller noget andet om risikoen end samme overskudsgrad med høj soliditetsgrad: indtjeningen kan være god, men bufferen mod tab er lille, fordi en stor del af aktiverne er gældsfinansieret. Kommer en lav likviditetsgrad oveni, kan betalingsevnen på kort sigt blive et problem, selv om årets resultat ser pænt ud.

Nøgletal er grundlag for regnskabsanalyse, kreditvurdering og strategiske beslutninger (Collectia) og kan bruges til at vurdere risiko og kreditværdighed samt understøtte investerings- og samarbejdsbeslutninger (Collectia). Når banken vurderer, om du kan låne penge, ser den på dine nøgletal og ikke på hver enkelt faktura (Pleo). Samtidig giver nøgletal konkrete tal i kommunikationen med investorer eller långivere i stedet for vage beskrivelser (Pleo).

Typiske faldgruber, der giver skæve konklusioner

En fejlkilde er at sammenligne på tværs af brancher. Brancher har forskellige økonomiske niveauer, så en direkte sammenligning kan være vanskelig (Dinero). Forskelle i størrelse, omkostningsstruktur og forretningsmodel betyder desuden, at to virksomheder med samme nøgletal kan have vidt forskellige forudsætninger bag tallet (Collectia).

Kapitalstruktur og regnskabspraksis påvirker nøgletallene direkte. En virksomhed finansieret med meget gæld får en anden soliditetsgrad end en ellers sammenlignelig virksomhed finansieret af ejerne (Collectia). Formelvalget flytter også tallet: afkastningsgraden opgøres med resultat før renter i tælleren (Collectia), og hvis en anden beregning bruger et andet resultatbegreb, er tallene ikke sammenlignelige.

Enkeltstående poster er en tredje fælde. Et år med et stort engangssalg, en enkeltstor nedskrivning eller en særlig indtægt kan løfte eller sænke overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning uden at sige noget om den daglige drift. Ser du kun på ét år eller ét nøgletal, risikerer du at konkludere på en enkeltstående begivenhed frem for på en udvikling.

Omsæt analysen til beslutninger og opfølgning

Virksomhedsguiden anbefaler at beregne overskudsgrad, afkastningsgrad og dækningsgrad og kontrollere, om de tre nøgletal svarer til de finansielle mål, man har sat sig – altså bruge tallene til at validere eller justere målene.

Brug sammenligningen til at identificere styrker og forbedringsområder: find ud af, hvor virksomheden allerede gør det godt, og hvor der er potentiale til at optimere (DI). Opdager du et område med udviklingsmuligheder, kan du gå videre til konkrete værktøjer og rådgivning for at tage næste skridt (DI). At følge tallene løbende gør det også muligt at spotte problemer, før de vokser sig store (Pleo).

En enkel fremgangsmåde: 1) Beslut, hvad du vil undersøge – indtjening, soliditet, likviditet eller effektivitet. 2) Vælg et mindre antal nøgletal inden for de områder. 3) Skriv formlerne ned, så alle virksomheder regnes ens. 4) Beregn dine egne nøgletal for de seneste flere år. 5) Find et passende antal sammenlignelige virksomheder i samme branche, eller brug offentligt tilgængelige regnskabsdata, fx via DI's regnskabsværktøj, der er gratis for medlemmer af Dansk Industri (DI). 6) Fastlæg et konkret måltal for de nøgletal, du vil flytte. 7) Gentag målingen næste år med samme formler og samme type sammenligningsvirksomheder, og sammenlign med både din egen historik og branchen.