Sådan forbereder du et ledelsesinterview med åbne kilder

Afklar formål, målgruppe og etisk kompas

Formulér i én sætning, hvad interviewet skal belyse, inden du åbner browseren. Medierådgiver og journalist Palle Steffensen siger, at det første råd til ledere i medierne er at få styr på historien, og at man altid skal holde sig til sandheden, også når den er besværlig. Det gælder også intervieweren: Uden en formuleret historie bliver kildeark og spørgeguide en bunke tilfældigheder, og interviewet handler om alt andet end lederens beslutninger og begrundelser.

Fastlæg målgruppen, før du vælger kilder. Er læseren medarbejdere, borgere, politikere eller fagfæller? Det afgør, hvilke fakta der skal verificeres, og hvilke forklaringer der skal frem. Et interview til et fagblad og et til en lokalavis om samme sag kræver forskellige spørgsmål til de samme kilder.

Læg det etiske kompas fra første henvendelse. I den første mail skal du oplyse, hvem du er, hvilket medie du arbejder for, hvad interviewet skal bruges til, hvor lang tid det tager, og hvornår det forventes bragt. Så kan lederen forberede sig og sige fra i tide.

Afgræns opgaven skriftligt: Notér de tre til fem spørgsmål, du kan besvare, når interviewet er slut, og hvilke emner der falder udenfor. Listen bliver dit filter, når du vurderer, om en kilde er relevant, eller om et spørgsmål blot er nysgerrighed.

Byg et kildeark med præcise kildeangivelser

Ifølge Ind i dansk skal et kildeark give et præcist overblik over, hvor informationerne kommer fra. Kravene kan huskes med spørgsmålene: Hvem? Hvad? Hvor? Den samme treenighed skal kunne genfindes i det færdige interview, når du henviser til en årsrapport, et referat eller en avisartikel.

Felterne afhænger af kildetypen. For en netartikel skal du ifølge Ind i dansk notere artiklens navn (rubrikken), journalistens navn, hjemmesidens navn og eventuelt URL-adressen; Ind i dansks eksempel er »Hvorfor er danske frømænd i Guineabugten?«, Katja Lindskov Jacobsen, jyllands-posten.dk. For en trykt avisartikel noterer du titel (rubrik), journalistens navn, dato og avisens navn. For en webside skal mindst de sidste tre punkter med; sidens eller tekstens overskrift og tekstforfatter tages kun med, hvis de findes, sammen med websidens navn og URL. Billeder og andet netindhold kræver titel, ophavsperson (fotograf, forfatter, tegner eller kunstner) og årstal for udgivelse – Ind i dansk bruger »Årets pressefoto 2014«, Martin Lehmann (2014), som eksempel.

Gør kildearket til et arbejdsredskab, ikke en litteraturliste. Tilføj kolonner til sidetal eller tidskode i en podcast eller et mødeudskrift, dato for seneste opdatering af websiden og en kort sætning om, hvad kilden understøtter – fx »årsrapport 2023: antal sager« eller »referat: beslutning om omorganisering«. Så kan du i interviewguiden sætte kildehenvisning på hvert eneste faktaspørgsmål og svare, hvis lederen spørger, hvor et tal kommer fra.

Arkivér samtidig. Gem udskrift eller skærmbillede af sider, der kan ændres eller fjernes, og noter hentedatoen ved siden af URL’en. En kilde, der er væk på interviewdagen, er svær at forsvare, hvis lederen bestrider indholdet.

Læs kilderne efter ledelsesdilemmaer og værdier

Etik i offentlig ledelse (Mette Madsen og Christina Busk, Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 148 sider, 248 kr., ISBN 978-87-7706-872-0) beskriver etik som fyldt med gråzoner og peger på, at det etiske fundament hos mange offentlige ledere ikke er særlig klart. Bogen stiller spørgsmål, du kan bruge som læsestrategi: Fremmer handlingerne det gode for medarbejderne, organisationen eller borgerne? Hvilke midler kan lederen bruge i etikkens navn? Hvem kan egentlig vurdere, hvornår noget er godt? Den tilbyder også »den etiske metode« som navigations- og analyseredskab til at gøre etikken mere synlig og målbar.

Læs derfor strategier, værdigrundlag, taler, debatindlæg og personalemøde-referater med de spørgsmål for øje, og markér steder, hvor to hensyn trækker i hver sin retning. Skriv lederens egne formuleringer af det gode ind i kildearket med ordret citat og kildeangivelse. Dem kan du senere spejle spørgsmålene i.

Et nyt studie fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, forfattet af Rebecca Risbjerg Nørgaard og bygget på interviews med ledere og medarbejdere på hospitalsområdet, deler etisk ledelse i to: at være en moralsk person og at være en moralsk leder. Centerleder Lotte Bøgh Andersen forklarer, at den moralske person går forrest, viser det gode eksempel, fungerer som rollemodel, udviser integritet og behandler medarbejderne retfærdigt. Den moralske leder forsøger at påvirke og fremme etisk adfærd blandt medarbejderne, fx gennem dialog om de etiske værdier eller retningslinjer, man skal leve op til på arbejdspladsen. Studiet peger på, at begge dele rummer indbyggede dilemmaer. Lotte Bøgh Andersen giver et eksempel fra sin egen rolle: Hvordan balancerer man som moralsk leder hensynet til at levere relevant og rettidig forskning til gavn for samfundet med at have øje for, at medarbejderne ikke bliver overbelastede?

Brug den type formulering som skabelon. Formulér tre til fem spørgsmål, hvor lederen skal prioritere mellem to legitime hensyn – borgernes service over for medarbejdernes arbejdsmiljø, rettidig levering over for høje etiske standarder i sagsbehandlingen – og tag afsæt i et konkret sted i det offentligt tilgængelige materiale, hvor lederen selv beskriver værdierne. Så bliver spørgsmålet en uddybning af lederens praksis, ikke en generel etikprøve.

Omsæt research til en interviewguide med åbne spørgsmål

DMJX’ kursus »Det gode interview – til tekst, video og podcast« lover tips og tricks til at bygge et interview op og til, hvornår åbne og lukkede spørgsmål bruges bedst. Arbejdsdelingen er enkel: Åbne spørgsmål henter lederens begrundelser, prioriteringer og overvejelser frem, fordi de ikke kan besvares med ja eller nej. Lukkede spørgsmål verificerer fakta – datoer, tal, beslutninger og hvem der besluttede hvad – fordi svaret kan gengives præcist.

Byg guiden i tre lag. Først lukkede kontrolspørgsmål, der fastslår den faktuelle ramme fra kildearket: Er det korrekt, at beslutningen blev truffet på mødet den X? Hvor mange sager drejer det sig om? Hvem var inddraget? Dernæst åbne spørgsmål til begrundelser: Hvad lå bag prioriteringen? Hvordan vejede du hensynet til borgerne mod hensynet til medarbejderne? Til sidst de kritiske opfølgninger.

Skriv hver kritisk opfølgning med kildeangivelse i parentes, så spørgsmålet kan stilles konkret og efterprøves af lederen. »I jeres værdigrundlag står der X, men i referatet fra mødet den X fremgår Y – hvordan hænger det sammen?« er et spørgsmål, lederen kan svare på. En opbygning, hvor modstridende udsagn samles til et frontalangreb, giver ingen brugbare svar. Palle Steffensen understreger i Lederstof, at medietræning ikke handler om at undgå journalistens kritiske spørgsmål eller vaske en beskidt sag ren, men om at give gode, troværdige og meningsfulde svar.

Markér i guiden, hvilke spørgsmål der skal besvares, før interviewet kan bruges, og hvilke der kan falde væk, hvis tiden bliver kort. Notér også, hvor du vil følge op med et åbent »hvordan« og et lukket »så det vil sige, at …«, så du både får lederens egen forklaring og en entydig faktuel bekræftelse med på båndet.

Forstå lederens medieforberedelse og presseoplevelse

Mange ledere er utrygge, når journalister kontakter dem. Ifølge journalist og medierådgiver Palle Steffensen kræver det ikke megen træning at kommunikere med gennemslagskraft, uanset om det er foran et kamera eller i et skriftligt interview. Hans erfaring, gengivet i Lederstof, er, at mange ledere undersælger sig selv og udvander egne synspunkter eller fremstår uskarpe og svagere, end de er, hvis de stiller op uden forberedelse.

Han peger på, at medietræning ikke kun er for kendte personer eller ledere i store virksomheder, men en faglighed, alle der kommunikerer på vegne af en organisation, en sag eller sig selv bør mestre. Ifølge Lederstof er målgruppen for hans råd helt almindelige ledere, der – modsat de fleste topchefer – ikke har en hær af rådgivere til at hjælpe sig, når pressen ringer. Efter hans vurdering handler god mediehåndtering ikke om at kringle sig ud af penible situationer med smarte spintricks, men om at have opbygget et beredskab, så man kan levere fornuftig og troværdig kommunikation, den dag journalisten ringer. Adspurgt om ledere har grund til at være bange, svarer han ja – men kun hvis de ikke er forberedte eller ikke har gjort sig tanker om, hvordan man interagerer med pressen.

Oversæt det til din planlægning. Skriv i henvendelsen, hvilken form interviewet har (skriftligt, telefon, video eller kamera), hvor lang tid du regner med, og hvad hovedemnerne bliver, så lederen kan forberede sig som en trænet talsperson. Fortæl også, om der kommer fotograf eller optagelser, og hvordan du håndterer faktatjek af tal og datoer bagefter. Jo mindre overraskelsen er, jo mindre er sandsynligheden for, at lederen undersælger sig selv og giver et ubrugeligt interview.

Følg kildeetik og god presseskik – også efter interviewet

Pressenævnets retningslinjer for god presseskik er vedtaget af Danske Medier den 15. november 2023 og af Dansk Journalistforbund den 30. oktober 2023 og udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DR, TV 2, Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Efter forarbejderne til medieansvarsloven er det Pressenævnet, der fastlægger og videreudvikler god presseskik, og nævnet henviser fremover til de nye retningslinjer for offentliggørelser fra 1. januar 2024. Retningslinjerne slår fast, at medierne skal anerkende den enkelte borgers krav på respekt for integritet og privatlivets fred og beskytte borgeren mod uberettiget krænkelse både ved research og offentliggørelse. Det gælder også den research, du laver, før interviewet.

To konkrete forpligtelser følger heraf. Urigtige meddelelser skal berigtiges på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser – du skal ikke vente på, at lederen klager. Medierne skal desuden på alle platforme tydeligt vejlede om, hvordan der kan klages over deres indhold og handlemåde. Retningslinjerne omfatter redaktionelt stof, herunder debat, analyser og kommentarer, på alle platforme, og de gælder også redaktionelle elementer, der helt eller delvist er frembragt ved brug af kunstig intelligens – relevant, hvis du bruger AI til at opsummere kildearket eller transskribere interviewet. Samtidig minder retningslinjerne om, at medierne ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre.

SDU’s kildeetik-papir om mundtlige kilder fastslår det grundlæggende krav: Uanset medie eller genre skal man opføre sig professionelt og høfligt over for sine kilder. I efterforløbet betyder det, at du tjekker, om citater er gengivet ordret og i den sammenhæng, de blev sagt, og at du retter fejl af betydning af egen drift.

Undgå at fordreje eller polarisere lederens udsagn. I et interview i Dansk Kvindesamfunds medlemsblad Kvinden&Samfundet (sommer 2026) siger Altingets ansvarshavende chefredaktør, Jakob Nielsen, at danske medier har et ansvar for ikke at puste til polariseringen ved at give plads til de allermest yderligtgående stemmer i debatten. Han siger også, at man har en etisk forpligtelse til ikke altid at jage de skøreste stemmer for at give dem plads i debatten og bagefter kunne pege på dem. Om citatpraksis formulerer han det direkte: »Det er ikke vores opgave at puste til vreden ved at fordreje det, folk siger.« Interviewet nævner som eksempel Berlingske, der tillagde Kvinfos direktør, Henriette Laursen, det synspunkt, at snerydningen er sexistisk, efter et radiointerview, hvor hun i ti minutter havde nægtet at bruge det udtryk. Praktisk konsekvens for dig: Hvis lederen undervejs afviser et bestemt ord eller en bestemt karakteristik, må hverken citatet eller rubrikken tillægge vedkommende det alligevel.

Retningslinjer for god presseskik – nøglepunkter fra Pressenævnet