Sådan læser du koncernstrukturer i årsrapporter

Selskabsregnskab eller koncernregnskab?

En årsrapport indeholder ikke nødvendigvis kun ét regnskab. Efter årsregnskabslovens § 2 skal virksomheden for hvert regnskabsår aflægge et årsregnskab. Medmindre andet følger af §§ 9 a, 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med: 1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab), 2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og 3) ledelsespåtegning. Fællesbetegnelsen for regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport« (§ 2, stk. 3). Du kan altså have to niveauer i samme dokument: selskabet og koncernen – begge med ledelsesberetning, og med én ledelsespåtegning.

I praksis ser du forskellen i kolonneoverskrifter og billedtekster: tal mærket »Koncern« dækker modervirksomheden og dens dattervirksomheder samlet, mens tal mærket »Moderselskab« eller »Selskabet« kun er modervirksomhedens eget regnskab. Er du i tvivl om, hvilke tal du læser, så tjek hvilke sider ledelsespåtegningen erklærer sig for.

At de to sæt tal afviger, er ikke i sig selv en fejl. Moderselskabets egen balance og resultat viser bl.a. værdien af og afkastet fra kapitalandele i dattervirksomheder, mens koncernregnskabet viser den samlede økonomi i de aktiviteter, koncernen driver.

Sådan genkender du et koncernforhold

Det afgørende er indflydelsen, ikke antallet af selskaber. For virksomheder i regnskabsklasse C gælder, at de skal udarbejde koncernregnskab, hvis de har bestemmende indflydelse over andre virksomheder. Har du bestemmende indflydelse, skal der altså aflægges og læses på koncernniveau – uanset om der er ét eller ti datterselskaber.

Regnskabsklassereglernes grænser peger på de samme konstruktioner. Selv om en virksomhed er under størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B (mikro), kan den blandt andet ikke bruge mikro-reglerne, hvis den har betydelig indflydelse på andre selskaber. Det er typisk holdingselskaber, men det kan også være selskaber, der ejer mere end 20 % af andre selskaber. En ejerandel over 20 % er derfor et praktisk pejlemærke for betydelig indflydelse, når du læser ejerforholdene igennem – men det er bestemmende indflydelse, der udløser koncernregnskabet.

Konkret leder du efter oplysninger om kapitalandele og dattervirksomheder i noterne og i ledelsesberetningen, og efter om modervirksomheden er et holdingselskab uden selvstændig drift. Findes der dattervirksomheder med bestemmende indflydelse, er selskabets egne tal ikke nok til at vurdere den samlede økonomi.

Hvor i årsrapporten finder du koncernoplysningerne?

De tre steder er koncernregnskabet, ledelsesberetningen for koncernen og ledelsespåtegningen. Ledelsespåtegningen er en del af årsrapporten efter § 2. Virksomheden kan desuden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14 – får du en sådan, erstatter den ikke koncernregnskabet.

Koncernoplysningerne kan være samlet med selskabets eget regnskab i samme årsrapport, så du skal ikke lede efter et separat dokument. Rækkefølgen følger typisk ledelsesberetning, selskabets eget regnskab og derefter koncernregnskabet – men det er kolonneoverskrifterne, ikke rækkefølgen, der afgør, hvilket niveau tallene tilhører.

Ledelsesberetningen beskriver i ord udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold og giver kontekst til de tal, du efterfølgende læser i koncernregnskabet. Læs den, før du begynder at sammenligne beløb, så du ved, om årets tal er påvirket af fx opkøb, frasalg eller ændret sammensætning af koncernen.

Regnskabsklassen styrer detaljeringsgraden

Årsregnskabsloven opererer med regnskabsklasserne A, B, C og D. Klasse B er delt op i mikro B og B, og klasse C er opdelt i mellemstore C og store C. Klasse A omfatter de mindste virksomheder og de virksomheder, der som udgangspunkt ikke har pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport, fx selvstændigt erhvervsdrivende og foreninger; klasse D omfatter bl.a. børsnoterede virksomheder og statsligt ejede selskaber.

Indplaceringen sker ud fra virksomhedens størrelse målt på to ud af tre parametre: omsætning, balancesum og antal ansatte. Overskrider en virksomhed i klasse B, C-mellem eller C-stor 2 ud af 3 grænseværdier i 2 på hinanden følgende regnskabsår, rykker den op i en højere klasse – og tilsvarende ned, hvis størrelsen reduceres. Grænserne opgøres pr. balancedagen. Ifølge den gængse oversigt over størrelsesgrænser er grænserne for klasse B (små) en balancesum under 55 mio. kr., en nettoomsætning under 111 mio. kr. og under 50 ansatte, mens klasse C (mellemstor) ligger under 195 mio. kr. i balancesum, under 391 mio. kr. i nettoomsætning og under 250 ansatte, og klasse C (stor) har samme balance- og omsætningsgrænser, men over 250 ansatte.

For koncernlæseren betyder det, at højere klasse typisk giver flere oplysninger at læse på koncernniveau. Klasse C er kendetegnet ved øgede krav til taldelen, flere noter og en mere udførlig ledelsesberetning end klasse B. Klasse D er underlagt de mest omfattende krav til regnskabsaflæggelse og revision. Jo højere klasse, jo mere koncerninformation kan du som udgangspunkt forvente at finde – og omvendt: er moderselskabet en lille klasse B-virksomhed uden dattervirksomheder, findes der slet ikke noget koncernregnskab at læse.

Læs koncernregnskabet som ét samlet billede

Årsregnskabets og et eventuelt koncernregnskabs formål er fastlagt i årsregnskabslovens § 11: det skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver samt finansielle stilling. Koncernregnskabet er derfor det sted, hvor du kan vurdere den samlede økonomi, mens moderselskabets egne tal isoleret set kan give et misvisende indtryk af størrelse og risiko.

Et typisk eksempel: et holdingselskab kan have beskedne egne indtægter og en stor balancepost i form af kapitalandele, mens koncernregnskabet viser omsætning, omkostninger og gæld fra de underliggende driftsaktiviteter. Vil du vurdere evnen til at betjene gæld, aktivernes sammensætning eller indtjeningen fra selve driften, er det koncerntallene, du skal bruge.

Sammenlign de to niveauer bevidst i stedet for at vælge ét: forskellen i egenkapital mellem moderselskabets balance og koncernbalancen fortæller, hvor meget der ligger i dattervirksomhederne (efter eliminering af interne mellemværender), og et resultat i moderselskabet, der langt overstiger koncernresultatet, peger typisk på udbytter fra dattervirksomheder snarere end på drift.

Hvorfor nogle selskaber i koncernen ikke har egen årsrapport

Ikke alle selskaber i en koncern findes der en selvstændig årsrapport for. Virksomheder, der har indsendt en undtagelseserklæring, skal ikke indsende årsrapport, og undtagelsen omfatter bl.a. interessentskaber og kommanditselskaber, der indgår i et koncernregnskab, dattervirksomheder uden aktivitet og filialer af udenlandske virksomheder. Undtagelseserklæringen indsendes via Virk.dk.

Konsekvensen for din læsning er konkret: mangler du et selvstændigt regnskab for et selskab, du ved indgår i koncernen, kan det skyldes en undtagelseserklæring og ikke, at selskabet er ude af koncernen. Dets aktiver, passiver og resultat skal i stedet findes i koncernregnskabet.

Vil du bekræfte, om et selskab er undtaget, kan du tjekke dets indberetninger til Erhvervsstyrelsen. Husk i den forbindelse, at stort set alle danske virksomheder skal indsende årsrapporten digitalt – og at overskrides fristen, risikerer virksomhedens øverste ledelse at skulle betale en afgift og i værste fald, at virksomheden bliver tvangsopløst. En manglende indberetning behøver derfor ikke være en undtagelse; den kan også være en forsinkelse.

Praktisk læsestrategi: fra overblik til detaljer

Start med ledelsesberetningen – både den for virksomheden og den for koncernen – og notér, om der er opkøb, frasalg eller ændret koncernsammensætning i regnskabsåret.

Find dernæst koncernregnskabet og brug det til de overordnede størrelser: omsætning, resultat, balancesum, egenkapital og gæld. Tjek herefter oplysningerne om dattervirksomheder og kapitalandele i noterne, og sammenhold dem med ledelsesberetningen for at se, hvilke selskaber der er med i konsolideringen.

Til sidst sammenligner du koncerntallene med moderselskabets eget regnskab. Forskellene – ikke de enkelte beløb – viser, hvor i strukturen værdierne og indtjeningen ligger, og om moderselskabet er et holdingselskab eller selv driver aktivitet.

Advarsel mod at konkludere om koncernstrukturen ud fra enkeltposter: en stor kapitalandelspost eller et lavt resultat i moderselskabet siger ikke i sig selv, om der er tale om en koncern, eller om der blot er tale om enkelte mindre ejerandele.