
Kredentialer
Kredentialer og autorisationer: dokumentation i danske brancher
Kredentialer viser, at en person eller virksomhed må udføre bestemt arbejde. I Danmark findes typisk tre former: autorisation, beskyttet titel og registrering som tjenesteyder.
Kredentialer og autorisationer i danske brancher
Kredentialer viser, at en person eller virksomhed må udføre bestemt arbejde. I Danmark findes typisk tre former: autorisation, beskyttet titel og registrering som tjenesteyder. De har forskellige rettigheder og varighed.
En autorisation er en offentlig godkendelse fra en myndighed. Den giver ret til nærmere bestemte opgaver eller en bestemt titel. I sundhedssektoren er autorisationen personlig og følger den enkelte sundhedsperson; i installationsbranchen er den knyttet til virksomheden. Formålet er at sikre de rette kompetencer.
En beskyttet titel er ikke en autorisation. Titlen er forbeholdt personer med en bestemt godkendelse, og den må ikke bruges uden ret. Det gør det lettere for borgere og kunder at se, hvem der lovligt må kalde sig hvad.
Registrering som tjenesteyder er en tredje form. Den giver ikke dansk autorisation, men tidsbegrænset adgang til at udøve sit erhverv i Danmark. Den kan være relevant for personer fra EU/EØS eller Schweiz, der kun skal arbejde her midlertidigt og lejlighedsvist.
Autorisation bruges i sundhedssektoren og installationsbranchen, fordi risikoen er fællesnævneren. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at autorisationskravene på el-, vvs- og kloakområdet er indført af hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø. Kun autoriserede installatørvirksomheder må udføre det pågældende arbejde.
Myndighederne er Sikkerhedsstyrelsen på installationsområdet og Styrelsen for Patientsikkerhed på sundhedsområdet. På sundhedsområdet administrerer Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation og registrering som tjenesteyder.
Ansvaret er delt. Sikkerhedsstyrelsen udsteder autorisationer og fører tilsyn. Virksomhederne har ansvar for, at de enkelte installationer er sikkerhedsmæssigt korrekte. Forbrugeren har ansvar for, at egne installationer er lovlige, herunder at autorisationskrævende arbejde udføres af en autoriseret installatørvirksomhed.
Autorisation i el, vvs og kloak
Sikkerhedsstyrelsen udsteder autorisationerne på installationsområdet og fører tilsyn med, at danske installationer er sikre. El, vvs (vand, afløb og gas) og kloak har autorisationskrævende opgaver. Dele af opgaverne kræver særlige kompetencer og skal løses af en autoriseret virksomhed.
Lovgrundlaget er autorisationsloven: bekendtgørelse af lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet (lbk nr. 30 af 11/01/2019). Ifølge lovens § 1 skal den sikre, at installationer på el-, vvs- og kloak udføres og serviceres korrekt af hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø.
Blandt bekendtgørelserne er bkg. nr. 722 af 12/06/2024 om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Også bkg. nr. 1415 af 03/12/2018 om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.
Dertil kommer bkg. nr. 859 af 03/07/2014 om undtagelser fra krav om autorisation for arbejder udført af forsyningsvirksomheder m.v. Og bkg. nr. 649 af 31/05/2018 om føring af elkabler og vandrør.
Hvert område har flere typer autorisationer. Den centrale forskel er mellem fuld autorisation og delautorisation.
Fuld autorisation giver ret til at arbejde inden for et helt autorisationsområde. Delautorisation giver ret til en afgrænset del af et autorisationsområde; Sikkerhedsstyrelsen nævner el i boliger som eksempel.
Forskellen afgør, hvilke opgaver en virksomhed må påtage sig. En delautoriseret virksomhed kan ikke udføre opgaver uden for den afgrænsede del, selv om opgaven hører til samme overordnede område. Ved autorisationskrævende arbejde bør man derfor tjekke både autorisationstype og område. Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister viser, om en virksomhed har autorisation inden for el, vvs, kloak og gas.
En virksomhed søger om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. En model er at ansætte en fagligt ansvarlig, der er tilknyttet virksomheden i minimum 30 timer om ugen.
En selvstændig elektriker kan arbejde under en samarbejdspartners autorisation og KLS-system. Lovgivningen kræver, at det autorisationskrævende arbejde udføres under en godkendt el-autorisation og et KLS-system – ikke at autorisationen står i ens eget CVR. Arbejder man under en andens autorisation, betaler man typisk et gebyr eller en procentdel for at benytte autorisationen og KLS-systemet.
Sådan søger en virksomhed om autorisation på el-, vvs- og kloakområdet
- Udvælg fagligt ansvarligAnsæt en fagligt ansvarlig (fx EFUL på elområdet) med mindst 30 timer ugentligt tilknyttet virksomheden.
- Udvikl egenkontrolsystem (KLS)Opstil et dokumenteret system til at sikre kvalitet og overholdelse af lovgivning.
- Godkend egenkontrolsystemLad en uvildig kontrolinstans godkende KLS-systemet – instansen skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
- Søg om autorisation hos SikkerhedsstyrelsenIndsend søgning med dokumentation om kompetencer, KLS og godkendelse.
- Ophold og genoptagelseEgenkontrolsystemet kræver godkendelse hvert andet år efter udstedelse.
Dokumentationskrav til autoriserede virksomheder
For at få en autorisation skal en virksomhed opfylde tre grundkrav, som Sikkerhedsstyrelsen har formuleret dem. Kravene skal dokumenteres og kunne følges op, også efter autorisationen er givet.
Første krav er de rette kompetencer. Der skal være en fagligt ansvarlig inden for autorisationsområdet, fx el. Den fagligt ansvarlige skal sikre, at opgaverne løses af kompetent arbejdskraft, at medarbejderne får tilstrækkelige instrukser, og at arbejdet føres tilsyn med.
På elområdet kaldes den fagligt ansvarlige EFUL – El-Faglig Uddannet Leder. Egenkontrolsystemet omtales også som Kvalitetsledelsessystem (KLS).
Den fagligt ansvarlige beskrives som en uddannet elinstallatør med mindst to års erfaring. Det bør i praksis kunne dokumenteres gennem uddannelsesbevis, ansættelsesforhold og en beskrivelse af ansvarsfordelingen i virksomheden.
Andet krav er et godkendt egenkontrolsystem – virksomhedens eget system til at kontrollere og dokumentere sit arbejde. Systemet skal dokumentere, hvordan virksomheden er organiseret, hvilke kompetencer der er til stede, og hvordan opgaverne bemandes og udføres. Systemet er den skriftlige dokumentation for, at virksomheden løbende styrer sin egen kvalitet.
Tredje krav er dokumentation for, at en uvildig kontrolinstans kontrollerer og godkender egenkontrolsystemet. Kontrolinstansen skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Den uvildige kontrol sikrer, at vurderingen af egenkontrollen ikke kun foretages af virksomheden selv.
Dokumentationskravene stopper ikke ved autorisationens udstedelse. Egenkontrolsystemet skal fortsat godkendes hvert andet år, når virksomheden først har autorisationen. En autoriseret virksomhed skal derfor løbende kunne fremvise, hvem der er fagligt ansvarlig, hvordan egenkontrollen er indrettet, og hvornår den senest er godkendt af den uvildige kontrolinstans. Det er den type dokumentation, en kunde eller samarbejdspartner med rimelighed kan bede om at se.
Hovedregler for autorisation og dokumentation i installationsbranchen
- Godkendelse af egenkontrolsystem
- Uvildig kontrolinstans godkendt af Sikkerhedsstyrelsen
- Genudstedelse af godkendelse
- Hvert andet år
Autorisation og tjenesteydelse for sundhedspersonale
På sundhedsområdet er autorisationen personlig. En dansk autorisation er varig og skal ikke fornyes. Den giver ret til at arbejde i Danmark, når man vil, som andre med dansk autorisation, og til frit at anvende fagets danske betegnelse. Styrelsen for Patientsikkerhed administrerer autorisationen, og oplysningen om, hvem der har autorisation, findes i det offentlige autorisationsregister.
For sundhedspersoner med statsborgerskab i et EU/EØS-land eller Schweiz findes en anden ordning. Er man lovligt etableret i et af disse lande for at udøve samme erhverv og kun skal arbejde i Danmark midlertidigt og lejlighedsvist, kan man søge om registrering som tjenesteyder hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Man får ikke dansk autorisation, men adgang til at udøve sit erhverv i Danmark i en begrænset periode.
Varigheden er en central forskel. En tilladelse som tjenesteyder gælder i 12 måneder og skal fornyes årligt, hvis man fortsat skal arbejde i Danmark. Den registrerede fremgår af det offentlige autorisationsregister som tjenesteyder. Søger man i stedet dansk autorisation, er den varig og skal ikke fornyes.
Titelbeskyttelsen gælder også i tjenesteyderordningen. En tjenesteyder må ikke anvende den beskyttede danske fagtitel. I stedet skal man bruge den faglige titel, man har ret til i det land, hvor man er etableret.
Om et arbejde er midlertidigt og lejlighedsvist, afgøres efter en konkret vurdering. Styrelsen for Patientsikkerhed ser blandt andet på, hvor længe man skal arbejde i Danmark, hvor ofte, og om arbejdet er regelmæssigt, hyppigt og kontinuerligt.
Styrelsen nævner selv eksemplet med en speciallæge, der kommer til Danmark for at udføre en særlig kirurgisk opgave af et par dages varighed enkelte gange om året. Det kan efter en konkret vurdering betragtes som midlertidigt og lejlighedsvist.
Skal samme speciallæge derimod udføre samme opgave én uge hver måned i 12 måneder, vil arbejdet som udgangspunkt ikke blive betragtet som midlertidigt og lejlighedsvist. Ansøgningen sendes skriftligt til Styrelsen for Patientsikkerhed. I ansøgningen skal man oplyse, hvor længe, hvor ofte og i hvilke perioder man forventer at arbejde i Danmark, og vedlægge dokumentation herfor.
Forløb for registrering som tjenesteyder i sundhedssektoren
- 1. Ansøgning sendes skriftligt — Til Styrelsen for Patientsikkerhed med oplysninger om tid, hyppighed og perioder
- 2. Vurdering af midlertidighed — Styrelsen afgør, om arbejdet er lejlighedsvist og ikke regelmæssigt
- 3. Registrering godkendes — Oprindelig periode på 12 måneder
- 4. Fornyelse mulig — Årlig fornyelse, hvis arbejde fortsætter
Sådan kontrollerer du kredentialer og autorisation
Den mest direkte kontrol er et opslag i det relevante offentlige register, før man indgår en aftale. På installationsområdet drejer det sig om Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister, som Sikkerhedsstyrelsen kalder Autorisationsregister. Her kan man se, om en virksomhed har autorisation inden for el, vvs, kloak og gas. På sundhedsområdet er det offentlige autorisationsregister det relevante; her fremgår både personer med dansk autorisation og personer registreret som tjenesteydere.
Et registeropslag bør ikke stoppe ved, om navnet findes. På installationsområdet er det relevant at se, hvilket autorisationsområde registreringen dækker, og om der er tale om fuld autorisation eller delautorisation. En delautorisation dækker kun en afgrænset del af et område, hvilket afgør, om netop din opgave ligger inden for det, virksomheden må udføre. På sundhedsområdet er det tilsvarende relevant at skelne mellem dansk autorisation og registrering som tjenesteyder, da de har forskellig varighed og forskellige rettigheder til at bruge den danske fagttitel.
Ud over autorisationen findes supplerende certificeringer, der dækker særlige opgavetyper. Et eksempel er VE-certifikatet, Energistyrelsens mærkningsordning. Det viser, at installatøren er specialuddannet og godkendt af Energistyrelsen til at arbejde med vedvarende energiløsninger som varmepumper og solcelleanlæg.
VE-certifikatet erstatter ikke autorisationen, men er et tillæg, der er særligt relevant ved netop den type opgaver. Skal man fx have del i en tilskudspulje til en ny varmepumpe, er det et krav at vælge en VE-certificeret montør.
Kontrollér derfor kredentialer på flere niveauer: Er virksomheden eller personen registreret i det offentlige register? Dækker registreringen den konkrete opgave? Findes der certifikater, som opgaven forudsætter? Og er dokumentationen fortsat gyldig – fx en autorisation, der vedligeholdes, eller en tjenesteyderregistrering inden for de 12 måneder, den gælder?
Når autorisationen mangler: ansvar og anmeldelse
Ansvaret for at bruge en autoriseret virksomhed ligger ikke kun hos virksomheden. Sikkerhedsstyrelsen kalder det et fælles ansvar og peger på, at forbrugeren har ansvaret for, at egne installationer er lovlige. Det betyder blandt andet, at man er ansvarlig for, at autorisationskrævende arbejde udføres af autoriserede installatørvirksomheder. Det er derfor ikke nok at bestille arbejdet – man bør også kontrollere, at den, der udfører det, er berettiget.
Oplever man, at en virksomhed har udført eller annonceret med at kunne udføre autorisationskrævende arbejde uden den nødvendige autorisation, kan man anmelde det til Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen har en anmeldelsesordning mod uautoriseret arbejde, og den dækker både udført og annonceret arbejde. Anmeldelsen gør myndigheden opmærksom på forholdet.
Beskyttede titler må ikke bruges uden autorisation. På sundhedsområdet betyder det, at en person registreret som tjenesteyder ikke må anvende den beskyttede danske fagtitel – den pågældende skal bruge den faglige titel fra det land, hvor vedkommende er etableret. På installationsområdet er autorisationen tilsvarende knyttet til virksomheden, og kun virksomheder med den rette autorisation må udføre autorisationskrævende arbejde.
For forbrugeren eller indkøberen er den praktiske konsekvens klar: Kontrollér registreringen i det offentlige register, før arbejdet bestilles. Vær opmærksom på, at manglende autorisation ikke kun handler om fejl i registreringen, men har betydning for, om arbejdet er lovligt udført, og for hvem der bærer ansvaret for installationen.


